De følgende indlæg omhandler forskellige aspekter af de tanker jeg har gjort mig om, hvorfor der aldrig er blevet lavet bedre film/TV-serier/computerspil/whatever end der faktisk er blevet lavet, og hvad man kunne kaste op som ideer og visioner for at lave en "mediebegivenhed" større end nogensinde.
Grundet mine manglende evner til at forstille mig det som endnu ikke er forestillet, så vil jeg typisk forfalde til at tale om film eller TV-serier, da det er to helt typiske måder at formidle store handlingesmættede visionelle oplevelser på. Men som sådan har jeg ingen problemer med at forstille mig, at det som ligger og roder som en ide sagtens kunne være internetfænomen, et computerspil eller noget helt andet.
Men for ikke hele tiden at skulle opliste alskens virkelige og hypotetiske medier som platform for ens ideer, så vil jeg helt typisk bare direkte eller indirekte formidle mine tanker som om det alene er en film eller en TV-serie, jeg har i tankerne. Men blot skal altså huskes på, at hvis læseren af disse indlæg har andre og langt mere visionære medier/platforme i tankerne, så er de apriori mindst ligeså vedkommende.
Baggrunden
Retrospektivt ligger arnestedet for mine tanker formentlig i TV-serien Twin Peaks. Når jeg siger retrospektivt, så er det fordi, at det er en analytisk eftertanke. Kronologisk er Twin Peaks konceptet først noget som har haft indvirken på tankerne i disse indlæg de seneste måneder.
Men som koncpetionelt aspekt, da er Twin Peaks en glimrende indledning.
Twin Peaks ramte USA i 1990 og Danmark i 1991.
Verden havde aldrig set en serie som Twin Peaks. Lynch havde tidlige produceret nogen ret underlige og skæve film. Men de var mest af alt kult-film.
Sådan bredt rammende, da var det Twin Peaks som slog Lynch fast som en interessant film/TV mager.
Hvad der gjorde Twin Peaks interessant var, at over, hvad der i grunden bare var en interessant who-did-it krimi serie, da fik han lagt et vildt lag af mytisk, overnaturlige emner, surrealitiske indslag og i det hele taget et absurd plot.
Nu er Twin Peaks ikke en af mine all time top serier. Dette fordi, at de sidste ca. 10 afsnit blev totalt underlige og hvor tingene simpelthen ikke gav mening. Indtil de sidste afsnit, da havde Lynch smidt 20 forskellige underlige bolde op i luften. Man havde i sæson 1 og halvvejs i sæson 2 været i åndeløs spænding over, hvordan han dog meningsfuldt skulle få samlet alle disse bolde og bare forundret og henrykt fulgt med i galskaben.
Men det viste sig, at Lynch kun greb nogen enkelte bolde, mens resten bare blev glemt og hoppede rundt alene uden forklaring.
Så Twin Peaks var et interessant forsøg....men det blev ikke rundet af på påkrævet vis og derfor kan serien ikke få de ultimative karakterer med på vejen.
Næste udviklingstrin på vejen er MOL. En gang for ca. 6 år siden postede et medlem et spørgsmål om Hitler var genial, gal eller bare heldig.
OK, 1914-1945 er nok en af de perioder jeg mest har læst om mit liv. Så meget om økonomi, politik, kultur osv. i denne periode har jeg i mit voksne liv altid følt mig draget til at forstå og læse stakkevis om. Herunder helt centralt, hvad der skete i Tyskland i perioden, hvordan nazismen kom til magten og hvad hulen der skete i landet i disse år.
En anden debatør på MOL var specialist i krigsførelsens historie - herunder i særdeleshed 2. verdenskrig - og han begyndte på en lang række af fantastiske indlæg der beskrev, hvor elendig en krigsfører Hitler var, og at selvom han hist og her lavede overraskende vellykkede strategier, så var det småting i forhold til de uendelige rækker af absurde og katastrofale strategier han generelt udstedte til sin hær.
Jeg syntes, at jeg måtte tage hansken op. Hvis han skrev så gode indlæg om Hitler som krigsfører, så måtte jeg skrive en lang række af indlæg om, hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre, at en galning som Hitler overhovedet kunne komme til magten og i et af tidens mest uddannede og kulturelt dannede folkeslag kunne forføres af hans syge ideer og endog få sit folk til blindt at indlede historiens største krig og systematisk gennemføre holocaust.
Uden at skulle prale, så vil jeg selv mene, at rækken af tonstunge indlæg jeg lavede i den tråd, nok er det fornemmeste intellektuelle stykke arbejde jeg nogensinde har lavet, indregnet alt prof. arbejde og alt udarbejdet i stuediet.
Jeg er virkeligt super tilfreds med min fremlægning, der i alskens detaljer viste, hvor mange tilfældige ting Hitler ikke havde styr på tilfældigt gik hans vej, hvor anderledes folk tænkte dengang i forhold til nu, hvor meget propaganda - aldrig set i den målestok - påvirkede folk, hvor totalt fejlvurderende de senere allierede vurderede Hitlers planer, hvor meget 1. verdenskrig hav determineret udviklingen op til 2. verdenskrig, hvor stor betydning krakket i 1929 havde for udviklingen, hvor desperat nøden var i Tyskland i begyndelsen af 30'erne og de derfor ville lytte på enhver - nok så meget galning - der bare gav dem håb om et bedre liv.
Fair nok, men ligegyldigt hvor meget jeg skrev og hvor meget forsøgte at tydeliggøre det, så syntes jeg aldrig, at jeg helt kunne formidle, hvad der skete inde i hovederne på helt almindelige - civiliserede - tysker og som gjorde, at det kunne ske.
For os moderne mennesker som såvel har set konsekvenserne af nazi-tysklands gerninger og som i årtier har lært at forholde os kritisk til den uendelige mængde af informationer, misinformationer, propaganda og spin som prøver at få os lokket til at mene alskens ting, da er det nærmest umuligt at forestille os at blive tossede duelige nikkedukker til et groteskt nazi-regime. Vi kan simpelthen ikke sætte os ind, hvordan en gennemsnitlig tysker i 30'erne så verden, forstod verden, forholdt sig til den vilde propaganda og statlig organiseret terror som de var midt i.
Tråden er efterhånden 4 år gammel. Men ligesiden har jeg altid haft en ide, at man da må kunne lave en TV-serie om, hvad der skete i Tyskland 1929-39, så alle ville have en mere indfølende og indsigtsfuld viden om, hvordan den største katastrofe i menneskehedens civilisation kunne ske.
En sådan film eller TV-serie findes ikke. Her er årsagen:
En films styrke er dens historie. At samle trådene i en 1½-2-½ til et samlet hele er ikke så svært i en film, og en god film er stort set altid en god film, fordi historien er skarpt skåret og hænger sammen. Til gengæld er 1½-2½ timer ikke megen tid, hvis man skal nuancere og måske endog udvikle mange er personerne i filmen. Går det vildt for sig, så er der måske lagt en smule arbejde i at nuancere hovedpersonen og perifært 1-2 bipersoner. Men det så også det. Resten af personerne i en normal (god) film er personer uden dybde, nuancer og som selvfølgelig ingen udvikling oplever.
En TV-serie har det præcist modsat. Her er der masser plads, tid og scener til at lade stort set alle vigtige personer i serien få deres eget liv, udvikle sig, have flere facetter af deres person og visende dybde. Til gengæld er det en nærmest uoverskuelig proces at få 20-100 afsnit til at hænge overbevisende sammen og hvor alle afsnit er vigtige og interessante.
De snærende bånd grundet hensyn til dyr produktion af film/TV-serie kontra krav til nødvendig indtjening er endnu et perspektiv. Man må ikke ramme ved siden af sin målgruppe, så går man fallit. Og ramme sin målgruppe betyder, at målgruppen kan identificerer sig med hovedpersonerne i serien/filmen. Og her nytter det ikke noget, at ens helt pludselig viser at være en anti-helt og at skurken pludselig er helten. Som Weber ville sige det, å er der idealtype, som er udstukket for karakterne i handlingen overordnet set, som de må indpasse sig under.
Derfor forfalder næmest alle serier (og film) til at lade onde mennesker være onde og lade gode mennesker være gode.
Det nytter bare ingenting, hvis man vil lave en film om 30'ernes Tyskland......eller for den sags skyld, hvis man på nogen måde dramaturisk vil prøve at fortælle noget relevant om den virkelighed vi lever i.
Ikke bare er "ondskab" og "godhed" som koncepter typisk håbløst komplicerede at forstå. For skal gode og onde ting ikke altid placerers i kontekst? Og kan der ikke være nuancer......hvad hvis man gør noget godt for en anden, men det kun fordi man også selv derved opnår noget?
Nej, ikke kun det, verden er fuldt helt andre og langt mere interessante personer. Personer som f.eks. er "gode", men som gør onde ting....eller måske bare glemmer at gøre gode ting. Eller omvendt "onde" personer, men som bag ondskaben også viser sig at være normale menneske, der gør mange gode ting.
En meningsfuld serie om 30'ernes tyskere må derfor omhandle mange ting
- en top-nazist der gør mange onde ting, men måske også viser sig at have reddet sine jødiske naboer som han holder af
- den gode humanist der ikke har bollerne til at stå frem og tale nazisterne imod
- mennesker der i helt andre sammenhænge søger sine egne ambitioner, og for at muliggøre dette bruger systemet til deres fordel
- jøder der glemmer at råbe op med stemme bagved førend det er for sent
- den der kæmper den gode sag og bliver henrettet for det
- en der i starten går ind for ideerne, men som sidenhen kommer i tvivl og med de midler han har forsøger at rette op på uret
- forskeren der kæmper for sine seneste ideer og nyder godt af støtte fra partiet
- medløberen der hverken gør gode eller dårlige ting, men netop fordi han intet gør er dybt ansvarlig for forløbet
Vi skal følge den gode, der kæmper for det gode
Vi skal følge den onde, der dyrker det onde
Vi skal følge den gode, der bliver forført af det onde
Vi skal følge den onde, der trods pres og trusler alligevel også gør det gode
Denne serie ville jeg meget gerne lave.
Næste inspirationskilde er The Game (1997, med Michael Douglas). Filmen holder ikke i længden. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. For mange ting som dem der planlægger bedraget bag handlingen er ude af deres hænder og kan ikke styres. Men ideen om at blive ført bag lyset for at opleve noget helt, det er fremragende.
Næstsidste vigtige inspiration er The Matrix. Underligt nok, så fik jeg set filmen meget sent. Og indtil jeg fik den set, så var der mange som sagde til mig "Jan, glæd dig til den røde eller blå pille...noget totalt overraskende vil ske".
Ganske rigtigt. Valget mellem den røde og den blå pille er en af filmhistoriens mest overbevisende scener. Selvfølgelig set før i andre forklædninger. Men ikke så overraskende og overbevisende som i The Matrix.
Sidste vigtige inspirationskilde er Battlestar Galactica og spinn off serien Caprica. Det er svært at sige, hvad man anser som den bedste TV-serie nogensinde. Der er mange om buddet og nogen er gode, hvor andre er svage, og omvendt udmærker nogen sig, hvor andre slet ikke har noget at sige.
Men for mig er Battlestar Galactica den bedste serie nogensinde. Selvom det er SF (Science Fiction) serie, så er SF slet ikke det som er pointen i serien. At de robotter som mennesket skaber 58 år før serien (som det forklares i Caprica) gør oprør og udrydder 12 de menneskeligt koloniserede verdener og hvor kun 50.000 overlever i en lille flåde og søger en ny verden, hvor de kan overleve er bare det ekstreme setup som skal klargøre fuldkommen nutidige menneskelige problemstilling: Terror, hvor langt rækker demokratiet kontra militærstaten, racisme, hvor langt rækker menneskerettigheder og har robotter det, har ytringsfriheden grænser, kan nogen ideer være så vigtige at de tilsidesætte andre vigtige ideer, hvad er et menneske, hvor stammer mennesket fra, findes der religion eller er verden gudeløs osv. osv.
Ingredienserne i Twin Peaks's underlige sammenblanding af en simpel who-did-it krimi med underlige syrede forklaringer, ideen om en serie der fortæller den begavede og nuancerede historie om Nazi-tysklands opstigen, The Games gode ide til at føre en person bag lyset for blot at gøre personen klogere, The Matrixs dejlige røde og blå pille og en - langt hen af vejen - men gennemført stor fortælling om mennesket og vores skæbne i Battlestar Galactica er - som året er gået - blevet mere og mere sammenblandet til en samlet vision.
Denne vision kan deles i tre
- Ideen om, hvor stort et projekt vi overhovedet kan tillade os at tro på som muligt
- Ideen om, hvordan man - hypotetisk - kunne frembringe noget som er klasser over (i film eller TV) hvad vi nogensinde har set
- Et konkret bud på et plot som kunne være en blandt mange bud på et plot som netop passer til et sådant voldsomt projet
De vil følge tre indlæg om hvert elementer efter dette indlæg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar