onsdag den 16. november 2011

En indledende kommentar til rækken af indlæg der følger herefter

Jeg er lidt ked af, at jeg har skrevet mere på min log.
Kristen oprettede denne log for mig, fordi hun - i det ½ år jeg havde kendt hende på det tidspunkt - syntes at jeg havde så mange spændende tanker i hovedet - og hele tiden ævlede løs om dem - at jeg burde få min blog. Dette også fordi hun havde fået forståelsen af at jeg havde lavet sindsygt mange - og typisk voldsomt omfangsrige - indlæg på MOL (MOL = Motion-Online.dk...typisk i off topic).

Men de seneste år har jeg kun skrevet en brækdel på MOL af hvad jeg gjorde 2001-07. Jeg havde en lang periode - 2001-2007 - hvor jeg virkeligt gik op i at debattere den verden der eksisterede/eksisterer. Med årene er jeg blevet lidt mindre brændende overfor det, og vel vidende hvor meget tid man bruger på at lave lange, begavede indlæg om alskens ting, så har jeg i lang tid ikke haft overskud til det.

Overskud delvist fordi at arbejdsmængden/-tiden brugt i Helsingør Kommune 2007-2010 var helt vild og tappede for intellektuelle indspark i fritiden og senest overskud fordi min verden det sidste år har været hæmmet af fyring fra arbejde og min mors død.

Ovenstående kunne lyde som en fin indledning til at sige, at jeg nu igen ville debattere meget på nettet. Det tror jeg nu ikke. Som det var engang - med debat online og IRL - det kommer nok ikke til at ske igen.

Men omvendt, så har jeg jo naturligvis gjort mig mange tanker det sidste år, selvfølgelig fordi jeg uretfærdigt blev afskediget ovenpå et monster stykke arbejde, hvor der i bjerget af udfærdiget materiale og udregninger havde sneget sig en misforståelse ind, som ingen opdagede førend det var kritisk. Og naturligvis også fordi, at min mor døde midt i det hele, og at ens verden, når en af ens forældre dør, bliver totalt dekonstruktureret.

De indlæg som følger her er slet ikke "den store historie om alle tanker jeg har gjort mig det seneste år". Haha. Det er derimod bare en tilbagevendende ting jeg igen og igen har gjort mig tanker om det seneste år.

Garanteret totalt nyttesløst. Men alle mennesker har vel et krunstnerisk udtryk de gerne ville formidle til verden, hvis de bare havde evnerne og mulighederne. De følgende indlæg omhandler tanker om det kunstneriske udtryk jeg gerne ville være en del af, hvis jeg fik chancen.
Eftersom jeg ikke har den fjerneste ide om, hvordan det skal blive realiseret, så kan jeg jo ganske harmløst bare fortælle om tankerne her på en blog, eftersom de næppe nogensinde bliver til noget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar