søndag den 11. september 2011

9/11 - Hvad der skete for 10 år siden - Min version

9/11 er noget unikt i vores tid. Min generations tid. På samme måde som da Berlinmuren falder og da sovjetiske toppolitkere prøver at kuppe Sovjet tilbage til tiden før Gorbatjov, men hvor Jeltsin med det sovjetiske militær i ryggen tilbageerobre parlamentet og dermed definitivt afslutter sovjet-epoken. Sådan er 9/11 også noget helt specielt.

Denne er min version af, hvad der skete den dag.

Det var en tirsdag. Modsat i USA, så var vejret i Danmark en blandet fornøjelse med regn og blæst, og med typisk dansk efterårskulde. I USA (New York) var det en blændende smuk dag. Ikke helt sommer, men efteråret havde ikke helt meldt sig og New York lå smukt badet i sol fra en skyfri himmel.

Ingen forventer at denne dag på nogen måde skal ryste den vestlige verden i dets fundament. Sovjet er faldet, Vesten har sejret af helvede til og selvom islamisme poppede mere og mere op gennem 90'erne så var det som skete på den anden side af kloden, og ikke noget som egentlig havde noget med os vesterlændinge at gøre (mente vi, forkert). Ligeledes var Kina og Indien stadig små-spillere på den internationale scene.
Demokratiet i Vesten var et faktum. Kapitalismen buldrede derudaf, og selv et større flop på aktiemarkederne året før grundet web-boblen der sprang, så var det i virkeligheden kun krusninger på overfladen. Fri bevægelighed af vare, tjeneste og personer var vidt udbredt i Vesten. Vesten var (internt) åbne samfund. Ytringsfrihed var et gode alle tog for givet og ikke noget man behøvede at tænke på.

Kort sagt......Vesten var vors tid Camelot. Uindtagelig og stedet hvor orden blev opretholdt i en verden der ellers kun var kaos.

Næj, hvor skulle vi lære, at dette var indbildning, på den hårde måde.

For mig var det en normal arbejdsdag som så mange andre. September står fuldkommen i budgetvedtagelsens tegn for en økonomiafdeling i en kommune. Så dagen er fuld med forberedelse til budgettet for en økonomisk controller som mig. På den anden side af Atlanten begynder tingene at ske ca. 14:46 dansk tid og to timer frem. Men ingen opdager dette i Økonomisk Afdeling. Kl. 15 er der indkaldt til møde for det meste af afdelingen, netop hvor forberedelsen til budgetvedtagelsen skal lægges i rammer.
Klokken er en god slat over 16, da en dør hårdt åbnes. Det er en fra en afdeling etagen over os. Han kigger forvirret og lettere ophidset på os os siger: "Sidder I her endnu??? World Trade Center er smadret, Pentagon er blevet bombet, Det Hvide Hus er under angreb!" Så smækker han døren i og tavsheden breder sig i rummet i et par sekunder. Jeg kaster mig over computeren og søger på nettet. Men det går ikke. Stort set alle sites jeg forsøger at besøge er nede (for mange mennesker søger på samme tid på de samme sites).

Mødet hæves og jeg tumler hjemad. Snakken går da en smule i tog/bus, men ikke sådan vildt. Det er svært at lægge tingene sammen ud fra de få ting folk ved.
Jeg når hjem og tænder for fjernsynet. DR. Foran ens øjne er et syn man ikke fatter. Gigantiske røgskyer (senere ved man det ikke er røg, men derimod materialet (specielt beton) fra WTC der er knust til bittesmå partikler) ligger over hele Manhatten og selvom det er svært så skimtes det, at der hvor WTC engang stod, der er der ingenting!

Der bliver zappet vildt mellem DR, TV2, CNN og BBC. Forvirringen er total. Rygter om alt muligt opstår og udspredes hele tiden. Ingen kan tjekke rygterne og samtidigt skal de formidles hurtigt. Hvor mange fly er der tale om? Der nævnes syv. Hvad er ramt? Er Det Hvide Hus og Capital ramt? Hvor er Bush? Meldinger kom ind at der er bombeangreb i Paris. Lidt senere også i London. Der er flere fly over Atlanten man ikke kan få fat på......en de med i denne vilde plan? Nogle begynder at tale om, at det er en beskidt atombombe der er blevet brugt (en beskidt atomnombe er ikke en bombe der springer via sit radioaktive materiale (fision), men som sprænges via konventionel sprængstof, men hvor radioaktivt materiale er placeret i bomben og spredes ud over store områder, når bomben sprænges).

Forvirringen er total. Hvem står bag? Er det hele Vesten der er under angreb? Er det værste overstået, eller kommer der meget mere?

Jeg slår over på CNN. Der sker noget man meget, meget sjældent ser. En trænet reporter, der dårligt kan gennemføre et indlag. Han står i Brooklin og kigger ind på Manhatten, mens han prøver at fortælle, hvad det er han har oplevet. Stemmen er rystet, ordene er svære at forstå, øjnene er tomme og pludselig ryster han med hænderne til kameraet....han må stoppe indslaget.

Og snart vises billeder man aldrig vil glemme. Billeder der er sket tidligere på dagen.

Man ser et rygende North Tower og et intakt South Tower bagved. Så Booommm står en ildkugle ud fra South Tower og man ser i langsom gengivelse det klare omrids af et stort jetfly der brager ind i tårnet (se senere for links til optagelse og hvad der skete minut for minut).

Man ser live-optagelse fra gaderne i New York. Hvad man ser, er ikke noget man ellers har set i den vestlige verden. At folk simpelthen ikke kan fatte, hvad det er som sker. Det er et chok. De forstår at noget forfærdeligt er sket. Men det de ser kan ikke være rigtigt. Der kan da ikke være muligt at flyvemaskiner flyver ind i højhuse, hvor op mod 50.000 mennesker arbejder. Hvad de ser og hvad de kan begribe går ikke op. Så alt imens folk skriger og græder, så ser man også samme øjne, der er tomme, forvirrede og ikke kan forstå det.

Man ser Pentagon i ild og røg. Det er tydeligt at i Pentagon er også her er mange mennesker døde.

Man ser WTC South Tower kollapse. Og man ved med det samme at tusinder af mennesker i det øjeblik dør.

Man ser WTC North Tower kollapse. Og igen ved man at tusinder også her netop der dør.

Man ser New York'ere der flygter fra store røg- (beton-pulver) skyer. Man ser New York'ere vælte ud indhyldet i hvidt. Man ser folk der er sårede, bløder.

Alt dette sker og som seer kan man heller ikke forstå det. Hvad er det som sker?

Utallige rapporter og undersøgelser siger de efterfølgende år, at der er sket mange fejl, og at disse fejl gjorde at 9/11 kunne lade sig gøre.
Men det er ikke helt korrekt. For man kan tage sig i agt for ting man kan forestiller sig. Ting som ingen kan forestiller sig, det kan man ikke lave forholdsregler imod.
Og på nær nogen helt få mennesker (deltagerne i planen, personer som har hørt om planen og nogen helt få personer i sikkerhedstjenester der prøver at forstå de meldinger der er kommet ind månederne inden 9/11 og delvis har en ide om, hvad der er igang), så kan INGEN forestille sig, at civile mennesker kan kapre fly med masser af mennesker ombord og bevidst flyve dem ind i mål på jorden. Terror kun for terrorens egen skyld.

Verden ændrer sig i disse timer. Vesten er ikke mere Camelot. På godt og ondt, så hives Vesten tilbage på kloden som bare en blandt flere spillere på bordet. Vesten er ikke usårlig. Hvad Vesten gør påvirker resten af verden, og hvordan resten af verden påvirkes vil på den ene eller anden måde vende tilbage til Vesten.

Når jeg tænke tilbage på disse billeder fra den dag eller de mange gange siden jeg har gennemset optagelserne fra denne dag på Youtube, da fyldes mine øjne med tåre. Ikke kun gruen i, hvad der sker den dag får tårene frem. Nej, det er også at man husker, hvor ubegribeligt dette var. At ens verden denne dag ændrer sig for altid.

Jeg har siden da både overfor mig selv og i samtaler med andre prøvet at forholde mig til, at den dag døde "blot" 3.000 mennesker i USA. Og det får tårene frem. Men hvad de tusinder og tusinder der dag ud og dag ind dør i resten af verden helt uden grund....f.eks. i Afrika af sult, krig eller AIDS?

Jeg har altid sagt, at der er flere årsager til at 9/11 rammer så meget, meget mere end de daglige normale tragedier. Her lister jeg de vigtigste op:
- Man vidste at i disse timer, da skete der ting som ville blive definerende for den tid vi levede i.
- Man vidste at hvad der skete i disse ville have voldsomme globale konsekvenser. Kloden og Vestens historie blev simpelthen ændret i disse timer.
- Vanviddet. Hvad jeg ser kan jeg ikke fatte. Er dette en drøm? Eller et trick? Og hvis det er rigtigt, hvad er det så faktisk der sker?
- Det er en smuk efterårsdag i NY og millioner af mennesker der møder frem til en helt normal arbejdsdag. Ingen kan forestille sig at denne dag - i midten af nutidens Camelot - da skal tusinder af mennesker med deres helt almindelige selvstændige eksistentielle problemer og glæder dø.
- At dette var bevidst. Ingen ønsker bevidst at millioner dør af AIDS i Afrika. Det er en konsekvens af andre beslutninger taget i andre sammenhænge, hvor en sideeffekt er, at millioner af mennesker dør af AIDS. Men dette er ikke en sideeffekt. Dette er nøje planlagt mission udført med en professionel (her fundamentalistisk) kynisme som overskrider alle regler og moraler. Slå mennesker ihjel for den ene årsags skyld at slå ihjel.
- At det er civilister som dør. Omend folk i et demokratisk samfund må tage på sin kappe, den regering de indsætter, så har ingen af disse civilister nogensinde været i krig med andre mennesker. De er uskyldige civilister. Hvordan kan nogen bevidst få den ide at tusinder af uskyldige civilister skal dø den dag?
- Almen empati
- Det er langt nemmere at forholde sig folk der lever i Camelot end de mennesker der lever i kaos udenfor.

Alle disse ting tilsammen gør, at jeg altid græder, når jeg ser klip fra denne dag. Sorgen og meningsløsheden er for stor.

Jeg har i dette indlæg ingen rigtige intentioner om at forholde mig til, hvad der så skete fra 9/11 til idag. Ej heller hvad moralen er. Ej heller en bedømmelse af historiens gang siden dag set i lyset af 9/11.

Dette indlæg omhandler alene dagen tirsdag d. 11. september 2001.

Så i den ånd, da kommer her min (ok uddybende, men ikke grotesk uddybende) oversigt/timeline over, hvad det rent faktisk var der skete den dag.


9/11 minut for minut angående de centrale hændelser

Der er masser af gode ressourcer for hvad der skete 9/11. Men det måske mest pålidelig sted at hente sine informationer er måske historycommons.org
Sitet er et uafhængigt site, hvor massevis af historikere og andre vigtige aktøre uafhængigt redegør for, hvad der sker den dag. Tagende udgangspunkt i alle (relevante) medier, i pålidelige rapporter og i videnskabelige fakta, da er historycommons.org stedet, hvor alle fakta samles om dagen.
Specielt interessant er http://www.historycommons.org/timeline.jsp?timeline=complete_911_timeline&day_of_9/11=dayOf911 som er en tidslinje over, hvad der skete på dagen.

Jeg anbefaler enhver der vil vide, hvad der i virkeligheden skete den dag (altså fakta og ikke konspirationsteorier og ligende) at se på historycommons.org.

Med det in mente så er her min oplistning af 9/11

I måenderne op til 9/11 er der forløbet to uafhængige men dog dybt forbundne udviklinger. Den ene er at 19 personer i månedsvis har trænet til at kapre 4 fly og herefter flyve dem ind i fire forskellige mål, WTC1, WTC2, Pentagon og (formentlig) Capitol.
Den anden er, at CIA og delvis FBI i månedsvis har opsnappet forlydender om, at Al Qaeda planlægger et stort terror-angreb på amerikansk jord. Men efterretningerne om Al Qaeda's planer om at angribe USA har stået på i lang tid og noget ukonkrete. Omend en del mennesker i CIA og måske enkelte i FBI har en ubehagelig fornemmelse for, at et eller andet nok kommer til at ske, så er der ingen der for alvor har ideer om, hvad der snart skal ske.

De følgende tider er amerikanske AM-tider.

Kl 7:59: American Airlines Flight 11 letter 14 min for sent fra Boston Logan International Airport. Ombord er Mohamed Atta, Waleed al-Sheri, Wail al-Shehri, Abdulaziz al-Omari og Satam al-Suqami. Som de følgende tre kaprede fly er Flight 11 nøje udvalgt. Ikke bare er det et fly af den type, som kaprene i mange uger har trænet i simulatorer med. Nej, det er store passagerfly og de er transkontinentale. Dermed er fyldt med brændsstof og er altså endnu mere dødbringende end lokale afgange med langt mindre brændstof ombord.

Kl. 8:14: United Airlines Flight 175 letter fra Boston Logan International Airport. Ombord er Marwan al-Sherri, Fayez Banihammad, Mohand al-Shehri, Hamza al_ghamdi og Ahmed al-Ghamd. 
Kl. 8:14: Bedste bud på, hvornår Flight 11 kapres.

Kl. 8:20: Efter gentagne manglende respons på flight controllers anvisninger og en telefonsamtale fra en stewardesse ombord antager FAA (Federal Aviation Administration (øverste ansvarlige for civil flyvning i USA)) at Flight 11 er kapret.

Kl 8:20: Americans Airlines Flight 77 letter fra Washington Dulles International Airport. Ombord er Hani Hanjour, Khalid al-Mihdhar, Majed Moqed, Nawaf al-Hazmi og Salem al-Hazmi.



Kl. 8:25: Bostons flight controllers advare andre flight controllers i lokalområdet om at Flight 11 formentlig er kapret.

Kl. 8:34: NORADS kontaktes første gang. NORAD er højere placeret end FAA og er Nordamerikas helt overordnede ansvarlig for al luftfart i nordamerikansk luftfart. FAA og NORAD er meget forvirrede og planlægning af forholdsregler går meget langsomt. Få minutter senere kommer den første anmodning om at militærfly skal lette for at opfange Flight 11.

Kl. 8:41: Som så mange andre fly i området advares Flight 175 om, at Flight 11 nok er kapret.

Kl 8:42: Bedste bud på, hvornår Flight 175 kapres.
Kl. 8:42: United Airlines Flight 93 letter fra Newark International Airport. Flyet er ca. 40 minutter forsinket. Dette er den eneste som for kaprene går galt. Og omvendt er det det eneste sted i denne historie, hvor alle ikke-kaprere får en lille smule held. Se senere. Ombord er Ziad Jarrah, Ahmed al-Haznawi, Ahmed al-Nami og Saeed al-Ghamdi.

Kl. 8:44-46: Stewardesse Amy Sweeney fra Flight 11 prøver at forklare deres situation over telefon til hendes kontakter. Hun siger ca. "Vi flyver lavt. Vi flyver alt for lavt. Vi flyver alt, alt for lavt...............Åh Gud, vi flyver alt, alt for lavt". Kl. 8:46:30 stopper hendes opkald og kun støj modtages fra hendes signal. Dette skyldes.

Kl 8:46:30: Flight 11 pløjer sig ind i WTC North Tower.

Kl. 8:49: CNN er som første nationale netværk klar med breaking news.

Kl. 8:50: Bedste bud på hvornår Flight 77 kapres.

Kl: 8:52: NORAD har scramlet to F-15. Kun 4 jagere står på standby til at dække den østlige del af USA. To af dem er allerede nu på vingerne. Men NORAD har ingen oplysninger om, hvor Flight 11 er (og de ved ikke at Flight 11 allerede er pløjet ind i WTC) og derfor sættes til at flyve i cirkler lige udenfor NY.

Kl 8:55: En af dagens ærgelige indslag. Ingen kan forestille sig, hvad der er gang i. Derfor følges standardiserede procedure. I WTC South Tower (endnu ikke ramt) oplyser højtalere om, at man skal blive på sine pladser, da South Tower er sikker. Ca. samtidigt ringer mange til diverse centraler for hjælp. Men også her er den typiske besked, at folk skal bliver på deres pladser. Nogen følger rådene, andre ikke. Men mange er helt sikkert døde fordi de her fulgte nogen forkerte råd.

Kl 9:00: En meget årvågen passager på Flight 175 - Lee Hanson - ringer for anden gang til sin far og siger, at han ikke tror dette går godt og at han tror de er på vej mod Chicago og at de vil flyve ind i nogen bygninger der. Han gætter forkert på stedet. Men missionen har hen klart gennemskuet. Han vil opdage dette 3 minutter senere.

Kl. 9:00-03: Det begynder at gå op for FAA at der er mange fly som ikke opfører sig som de skal og dette måske er koordineret.

Kl 9:03:02: Flight 175 pløjer sig ind i South Tower. De fleste (som følger med på TV, andre enheder er ikke på TV og typisk noget efter) forstår indenfor sekunder, at verden i disse sekunder har ændret sig. Dette er ikke en ulykke. Dette er en stor anlagt terroraktion mod civile mål og borgere i USA. USA is under Attack. Krigen mod terror begynder i disse sekunder.

Kl. 9:03: NORAD informeres om at Flight 175 menes kapret. Men ingen ved på nogen måde, at det fly som netop er banket ind i South Tower netop er Flight 175.

Kl. 9:05: Præsident George Bush bliver midt i en hyggetime med en lille skoleklasse orienteret om, at to fly er fløjet ind i WCT....USA er under angreb. På video-billerne fra klassen ser man en i sekunder en tydeligt rystet præsident som prøver at begribe omfanget af de informationer han netop har fået. Verdens mægtigste magt nogensinde er blevet angrebet i hjertet af "Camelot". Hvad har verdens mægtigste person tænkt sig at gøre ved dette. Man ser, at Bush i disse sekunder prøver at forberede sig på alt dette,

Kl. 9:08: AFF tillader ikke at flere fly kan gå på vingerne i USA.

Kl. 9:28: Flight 93 kapres. Over radioen hører Cleveland Airtraffic at Flight 93 kapres. Flyet er over 40 minutter forsinket, hvilket bestemmer Flight 93 anderledes skæbne. De næste 20 minutter er adskillige passagere i telefonkontakt med familie/bekendte. Herfra lærer de, at der allerede er fløjet to fly ind i WTC. Meget snart er passagerene på Flight 93 klar over, at deres skæbne nok er i samme genre. Og nu lægges planer for at tilbageerobre flyet.....for at redde dem selv og for at redde de mennesker som er hvor flyet er på vej hen.

Kl. 9:30-40: FAA og NORAD er efterhånden helt sikre på at Flight 77 og 93 begge er kapret og at de begge ser ud til at flyve mod Washington.

Kl. 9:37:46: Flight 77 smadrer ind i Pentagon.

Kl. 9:45: Der udstedes national flyveforbud over hele USA. For første gang nogensinde i USAs historie har en civil hændelse forårsaget at USAs luftveje er helt lukkede (de få gange før har årsagen været militær). En af de største fly-logisktiske operationer begynder. Stakkevis af fly er på vej til USA og ingen af dem må lande. Canada involveres. I løbet af 9/11 lander der i alskens lufthavne i Canada (fra de største internationale til mindre lokale) langt, langt flere fly end normalt og i flere lufthavne står flyene på rad og række langt væk fra terminalerne. Men operationen lykkes. Alle fly lander sikkert de næste timer og ingen kommer til skade.

Kl. 9:57: Passagere på Flight 93 begynder deres angreb på kaprene. De er (korrekt) blevet overbevist om, at ingen kaprer har skydevåben og at deres trusler om en bombe er fake. De har kun knive. Passagerene er helt overbevist om, at de kan overvinde kaprene. De næste 6 minutter afsløre data fra de sorte bokse at der et vildt slagsmål igang. Kaprene har forskanset sig i cockpittet og piloten kaster flyet rundt i alle mulige vilde bevægelser. Og omvendt er passagerene fuldkommen fokuseret på at bryde igennem døren til cockpittet.

Kl. 9:59:04: South Tower kollapser.

Kl. 10:03:11: Passagerene i Flight 93 er kommet ind i cockpittet. Kaprene vælger at styre direkte mod jorden. Flyet crasher nær Shanksville, Pennsylvania.

Kl. 10:19: I fravær af direkte kontakt med Bush godkender Vicepræsident Cheney nu tilladelse til at civile fly der kan opfattes som en fare må nedskydes af militæret, hvis de mener, det er det rigtige at gøre.

Kl. 10:28:25: North Tower kollapser.

Dermed er angrebet på USA ovre. 9/11 er blevet en dato ingen nulevende mennesker vil glemme.